Alt godt fra køleskabet

Hjemme hos os er det stort set altid min kæreste som laver mad, men om mandagen er jeg alene hjemme, da min kæreste er på arbejde. Plejer at benytte denne dag til at, lave en kødfridag. Og det blev det også i dag, men havde besluttet mig for at jeg ikke ville handle i dag, for vi havde lidt af hvert i køleskabet, som skulle bruges. 

   
Det blev til madpandekager, med ostesauce. Det forudsætter dog at man har en del basis ting i sit køkken, men det er ting som de fleste nok har derhjemme. Jeg har aldrig prøvet at lave ostesovs før, så har prøvet mig frem, med en opskrift fra Arla. Det blev faktisk en udmærket resultat, hvis jeg selv skal sige det.

Ostesauce: 4 pers.
2½ spsk mel
½ liter minimælk
100 g revet ost 
1 tsk salt
et nip muskatnød

Rør mel og lidt mælk sammen i en gryde, så man undgår klumper. Rør resten af mælken i. Bring det i kog, og kog det under omrøring og ved svag varme i ca. 5 min, til det er tyknet lidt. Rør den revet ost og salt i, og smag til med muskatnød. 

Jeg har lavet en lidt stor potion, selv om jeg kun var mig, men jeg regner med at skulle bruge resterne i morgen.

Pandekager: 3 stk
67 g mel
et nip salt
1 æg
1,3 dl mælk
1 spsk vand

Rør alle ingredienser sammen til en klumpfri dej. Stil dejen i køleskabet i ½ time. Bag dem på en varm pande.

Derudover så kogte jeg noget Quinoa som jeg har stegt på panden, med nogle krydderier, bla. paprika, chili og cayennepeber, det kunne være hvad man lige har i skabet. Husk dog at have lidt væske på panden, så man ikke bare brænder det hele af.

   

Etiketter: ,