Novembers ønsker..


En lille opdate på hvordan det gik med mine ønsker for november. Det endte med at blive noget mere i den sorte ende end jeg lige havde regnet med. Da jeg fandt tingene frem, gik det op for mig at det hele jo var sort. Er vist lidt for glad for den farve. Det blev til faktisk hele 4 par bukser, selv om der kun er tre her. Et par cigaretbukser, som jeg har snakket om et stykke tid jeg manglede, viste dem også frem her. Så fik jeg købt et par løse bukser fra Mbym, som jeg også viste i dette outfit
Black friday blev også udnyttet til fulde, da jeg fandt de "læder" bukser som jeg har haft kigget på, sat ned til 100 kr, så måtte jeg slå til. Det samme gælder den sorte skjorte som jeg har snakket om, den var sat ned til 50 kr, scoop! Og så sneg der sig en t-shirt med høj hals med fra Gina Tricot  med hjem også. Har haft den på non-stop siden jeg fik den. Den er så fin, enkel og behagelig. Der skal nok snart komme et billede med den på.

Cremen blev den fra Avené, som jeg indtil videre er ret glad for, man har ikke prøvet den af så længe at jeg vil udtale mig yderligere om den.     

Fik også købt nogle super fine genbrugsting, som jeg viste frem her. Så helt sort blev det ikke kun. 

Etiketter: